logo DinTutor

telefonnummer

åbningstider

23 gode råd til at lære dit barn at læse

Af , april 2014

Her er gode ideer til læse-aktiviteter, som du kan lave sammen med dit barn. De er alle sammen med til at stimulere dit barns læsekompetencer.

 

Mor læser med sin dreng

Sprogets lyde

Børn har lettere ved at lære at læse, hvis de kender sprogets lyde.

   1 Læs rim og remser for dit barn.
   2 Lav sjove rim – gerne vrøvlerim.
   3 Snak bagvendt (som Kaj og Andrea).
F.eks. "æbletræ" "trææble". Tal om de forskellige betydninger.
   4 Find ord, der starter med samme lyd.
 
   5 Find lyden. F.eks. "u" i "hus".
Varier, så lyden kommer først, i midten eller sidst.
 
   6 Når I taler om bogstaver og staver ord, skal I bruge bogstavernes lyde – ikke deres navne.
 
   7 Lav sproglege. F.eks. "Skibet er ladet med lyden /f/ ".

 

Far læser med sine to piger

Ordforråd og generel viden

Børn har lettere ved at forstå det, de læser, hvis de har et stort ordforråd.

   8 Tal om egne og barnets oplevelser.
   9 Leg med ord.
F.eks. ord, der betyder det modsatte: stå/sidde.
Eller ord, der betyder det samme: købe/handle.
Eller "Skibet er ladet med grøntsager".
  10 Tal om ords betydning og prøv at bruge ordene i en anden betydning.
  11 Tal om de oplevelser, I har sammen. F.eks. en biograftur, en fodboldkamp eller bare en tur på legepladsen.
  12 Tal om, hvordan ord kan høre sammen i grupper. F.eks. hører lastbil og bus sammen i gruppen køretøjer.

 

Mor læser godnathistorie for sin datter i sengen

Daglig oplæsning sammen med dit barn

Børn, som får læst højt hver dag, og som bliver inddraget i læseprocessen bliver ofte gode læsere.

  13 Lad barnet være med til at vælge bogen.
  14 Se på billederne i bogen og tal om dem inden højtlæsningen.
Hvad handler bogen mon om?
  15 Peg en gang imellem på ordene, når du læser højt.
  16 Tal om handlingen undervejs og lad dit barn gætte på, hvad der mon sker nu.
  17 Tal om betydningen af svære ord.
  18 Lad barnet finde kendte ord og bogstaver i teksten.
  19 Tal om bogen, når historien er færdig og "anmeld" den sammen.

 

 

 

Kom til gratis foredrag den 4/6 2014 klokken 18.30-20.00 på Virum Gymnasium:
Støt dit barn i den tidlige læseindlæring.

Rollemodel

Når læsning er en naturlig del af hverdagen, får børn også lyst til at lære at læse.

  20 Læs selv! Herved viser du dit barn, at det er vigtigt at kunne læse, og at det betyder noget for dig.
Det kan være bøger, blade, aviser, madopskrifter, huskesedler, undertekster på tv og meget andet.
  21 Tal sammen om bøger og blade.
  22 Læs vejskilte og anden skiltning fra nærområdet.
  23 Gå på biblioteket sammen. Biblioteker er et slaraffenland for børn.

 

Mor læser, mens dreng kigger på

 

Læsevanskeligheder

 

Det er desværre sådan, at enkelte børn ikke bryder læsekoden så hurtigt og nemt, som de fleste andre.

Ofte bunder vanskeligheden i en mere kompleks problemstilling, hvor det er flere faktorer, der gør sig gældende.

Vi har mange års erfaring med læseundervisning og undervisning af børn og unge med læsevanskeligheder og kan afdække, hvilke typer af læsevanskeligheder dit barn har.

Ring gerne og hør nærmere.

70 70 50 30